Nordomatic tager et tigerspring frem på Smart Building-markedet

Ud over ansvaret for den nordiske Smart Building-koncerns danske aktiviteter har den danske vicekoncernchef Toke Juul også ansvaret for opkøb i alle lande. Han har netop foretaget koncernens hidtil største opkøb. Med overtagelsen af SRO Gruppen i Norge rykker Smart Building-koncernen helt op i toppen af uafhængige leverandører af bygningsautomation på det nordiske marked.

Bygninger tegner sig for over en tredjedel af CO2-udledningen på verdensplan og udgør en betydelig del af virksomhedernes omkostninger. Så for både private og offentlige bygningsejere er det god økonomi at reducere energiforbruget i køling, varme, elektricitet og ventilation.

Kunder måler på flere bundlinjer
Men i dag er det ikke kun økonomi, der driver bygningsejere og -administratorer. Der tages i stigende omgang også hensyn til klimaet og brugernes trivsel.

– Ved at bruge intelligent drift i ejendomsporteføljen kan man få resultater på flere bundlinjer. Det nordiske marked er modent – og set i et internationalt perspektiv langt foran med fokus på intelligente løsninger både ved renovering og nybyggeri, siger adm. direktør Toke Juul fra Nordomatic Danmark A/S.

Potentialet for at reducere CO2-fodaftryk fra bygninger er enormt, og med afsæt i FN’s bæredygtighedsmål arbejder Nordomatic fokuseret med at udvikle koncepter, der kan reducere energiforbruget i bygninger med over 25 procent. Med en vækstkurve, der peger kun opad, er Nordomatic derfor konstant i markedet for at finde dygtige medarbejdere og kompetente aktører for at udvide organisationen, så de kan følge med efterspørgslen.

Forløsning af potentiale kræver tyngde
Danske Toke Juul er også vicekoncernchef i Nordomatic- koncernen, der i dag tæller over 550 medarbejdere og omsætter for over en milliard SEK. I en periode har han og den norske Nordomatic-ledelse derfor undersøgt mulighederne for at indtage den samme position i Norge som gruppen har i Sverige og Danmark. En periode med konstruktive forhandlinger med SRO Gruppens ledelse og ejerkreds har netop resulteret i, at virksomheden pr. 1. juli er blevet en del af Nordomatic-familien.

– SRO Gruppen er den største uafhængige aktør inden for BMS- og CTS-systemer på det norske marked. De har imponeret os med deres stærke vækst og intelligente værktøjer, der har bragt dem i front i Norge. Værdierne og ambitionerne er sammenfaldende i de to organisationer, som vi nu samler til fordel for kunder og medarbejdere. Og så skal vi i gang med samme øvelse som ved de øvrige opkøb, nemlig at udnytte hinandens viden og ressourcer på tværs af projekter. Det er dér, værdiforøgelsen for kunderne og de spændende, faglige udfordringer for medarbejderne ligger, siger Toke Juul,

Vækst med mening
Koncernchef Olov Schagerlund understreger, at Nordomatic ikke bare skal vokse for at vokse. Det skal give mening – både for kunderne og for medarbejderne.

– Vækst er ikke et mål i sig selv. Men som toneangivende spiller i markedet har vi på grund af vores størrelse mulighed for at tilpasse og skalere løsninger til kundernes behov, blandt andet ved at bruge teknologier, ressourcer og løsninger på tværs af lande. Derudover får medarbejderne også flere spændende opgaver ved at kunne deltage i projekter på tværs af en større kundeportefølje, understreger Olov Schagerlund, der ser opkøbet i Norge som en milepæl i udrulningen af vækststrategien “European Impact Leader 2025”, hvor navnet samtidig afslører, at ambitionerne ikke er begrænset til de lande, Nordomatic dækker i dag. 

Kontakt

Toke Juul
Vicekoncernchef

+45 53 74 04 05
tj@nordomatic.dk